I dansk oversættelse er vi nået til 3. bind af ungdomsserien Private. Serien henvender sig til de 13-16-årige. Den fotografiske forside appellerer direkte til målgruppen og vil sælge bogen.
Serien udspiller sig i et amerikansk high school miljø, hvor Reed endelig er blevet et ligeværdigt medlem af den eftertragtede og ledende gruppe fra Billings House. Reeds kæreste Thomas er død - rygter og sladder siger mord. I det hele taget er skolen præget af en dyster stemning, for hvem er ven, og hvem er fjende? Da Reed forelsker sig i Thomas' bedste ven, går sandheden langsomt op for hende. Serien behandler alle de problemstillinger, som målgruppen går og tumler med: kærlighed, venskab, sex og identitet. Serien har sin egen hjemmeside, hvor man bl.a. kan se klip fra filmatiseringen af serien.
Serien minder i stil og handling om Gossip girl, som har samme målgruppe for øje. Den vil desuden være egnet for læsere af serier som Fyre & flammer og Mary Kate og Ashley, som ønsker at gå et skridt videre i handling og sværhedsgrad.
Der er ingen tvivl om, at målgruppen, ud fra de relevante problemstillinger, vil være vilde med bogen.