Det er ikke et politisk indlæg eller et partsindlæg i en debat om partistridigheder, men først og fremmest historien om en kvinde der ikke magter at stoppe et for hende selv ødelæggende forhold. Læst på de præmisser er det en udmærket bog, ikke helt fri for en vis bitterhed, men uden den store mudderkastning. Annette Engell fortæller dog hele historien, inklusive hendes tidligere mands diverse affærer med sekretærer og lignende og hans desperation da hans magtfulde poster ser ud til at glide ham af hænde. Bogen er skrevet med den livsvisdom forfatteren har erhvervet sig blandt andet gennem sit stormfulde ægteskab, og med almindelig menneskelig intelligens. At det drejer sig om personer der er kendt af offentligheden har sandsynligvis betydning for om den overhovedet udgives, men jeg synes historien i sig selv kan bære. Bogen kan læses med udbytte af andre der er eller har været i samme situation, om ikke andet så for at kunne se situationen udefra, og måske at genkende reaktionsmønstre. Sproget er ligefremt nu-skal-du-høre-hvad-der-skete-i går-sprog med enkelte klicheer a la nu tæller jeg kun de lyse timer, og det løber let og flydende. Målgruppen vil være Suzanne Bjerrehuus' og Helle Virkners læsere.