I 8 kapitler fortæller 6 kvinder og 2 mænd om, hvordan de enten har været udsat for utroskab eller selv har været deres partner utro. Beretningerne er nedskrevet af personerne selv og er skrevet i et dagligdags lidt snakkende sprog, som sad de over for en ven, der skulle have hele historien. At dømme efter statistikken er der mange, der vil kunne nikke genkendende til de forbudte følelser, de opfindsomme krumspring og den dårlige samvittighed, når det ikke lykkes at holde nallerne væk. Lige så mange må være i de bedragnes sted og kende til følelsen af mistro, svigt og magtesløshed. Personerne fortæller åbent og ærligt om de ofte lidet flatterende episoder i forløbet. Nogle har ikke de store kvaler med løgnene og fortielserne. Flere af historierne minder om hinanden i forløb og kan være lidt svære at skelne fra hinanden, men det betyder ikke så meget for læsningen. Den sidste beretning skiller sig dog ud ved at handle om et par, der praktiserer såkaldt kontrolleret utroskab, hvilket er ensbetydende med, at de tillader hinanden at være seksuelt sammen med andre. Beretningerne står ukommenterede hen og kan således ikke, som lovet på bagsiden, fungere som redskab for andre i lignende situationer til at komme igennem og videre med deres liv.