Værelset

Det er svært at afgøre, om det er kortprosa eller lyrik. Jeg hælder dog mest til lyrik pga. brugen af sprogets suggererende kraft med gentagelser og lydmalende ord. Altså fin ny lyrik til lyrikinteresserede. Desværre gør bogens fysiske format, 11x12 cm og 32 sider, den svær at få til at fungere i biblioteket.

Trods det lyriske ved bogen er den skrevet i tredje person, og der et handlingsforløb i den: mens bogens venstresider rummer ultrakorte digte om et hvidt værelse, der, viser det sig efterhånden, nærmest svæver i rummet som en stjerne, har højresiderne fortællingen om et par, kvinde og mand, ved et bord i samme(?) værelse en nat. I et andet værelse sover deres børn. Manden er vendt hjem til kvinden og børnene i byen fra skoven, som han længes utroligt meget tilbage til. En dialog udspiller sig mellem dem med og uden ord. Manden græder. De drikker vin. De ryger cigaretter, og ved slutningen er det som om skoven indtager værelset. Digtene om det hvide værelse udvikler sig også, idet beskrivelserne fra digt til digt føjer nye elementer til i al hvidheden. Stoltz har fået udgivet flere digtsamlinger og et par ungdomsbøger. De seneste digtsamlinger er Dialog x, 2010, og Hjemstavn nr. 13 med undertitlen, et festskrift, fra 2009.

Bogen udkommer som et led i den dansk-syriske skønlitterære udvekslings- og udgivelsesserie Poetic Corridors (Dam-Cph 2011) og er som sådan helt sin egen.

Det er fine og sprøde klange, der serveres i denne lille samling. Et fint eksempel på, at også en ganske lille bog kan rumme et helt univers.

Read the full assessment