Spændende og mystisk værk, der udforsker fertilitet, maskulinitet og ægteskab i det moderne Japan set fra en mands perspektiv. For læsere af ny japansk litteratur.
I disse tre sammenkoblede historier besøger Hiroko Oyamada de samme karakterer ved forskellige skæringspunkter i deres liv. I baglokalet af en kæledyrsbutik fyldt med sjældne og eksotiske fisk diskuterer gamle venner tørrede rejer og et underligt nyt forhold. Et par, der for nylig er flyttet ind i et rustikt hjem i bjergene, finder en foruroligende løsning på deres væsel-invasion. Og et middagsselskab under en snestorm fører til en nat i et rum fyldt med akvarier og ubehagelige drømme. Forfatteren har også skrevet Hullet.
Hiroko Oyamada excellerer i at trænge ind i de urolige stemninger, der lurer i hverdagen, og fokuserer på detaljer, der giver en uhåndgribelig følelse af, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Bogens tre historier fokuserer på idéer om moderskab og maskulinitet, at få eller ikke få børn. Oyamada retter opmærksomheden på aspekter af det moderne japanske samfund som fx fader- og moderskab og kønsrollemønstre og gør det med stor følsomhed. Bogen er en let indgang til japansk litteratur. Den er forholdsvist kort, og sproget er flydende.
Et eksotisk ægteskabHr. Nishino og kærligheden er også nyere japansk skønlitteratur, der behandler ægteskab og kønsroller, og i Hr. Nishino og kærligheden behandles parforholdetEt eksotisk ægteskab er også nyere japansk skønlitteratur, der behandler ægteskab og kønsroller, og i behandles parforholdet.