Books / nonfiction / øvelser

Vaginisme : når kroppen siger nej


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Feb. 2013

By

By

Grethe Lorentzen

d. 6. Feb. 2013

En brugsbog for kvinder, der lider af vaginisme, dvs. ufrivillig sammentrækning af skeden og smerter ved samleje og gynækologisk undersøgelse, der vanskeliggør eller umuliggør samleje og gynækologisk undersøgelse.

ESC er gynækolog og sexolog med erfaring fra hospitaler og behandling i egen praksis. Vaginisme er en ufrivillig muskelsammentrækning i bækkenbunden ved forsøg på indføring af noget i skeden. I denne brugsbog for kvinder forklarer ESC om tilstanden og dens mulige årsager, som kan være psykisk eller fysisk betingede, og giver eksempler fra sin praksis. Bogen kommer også omkring beslægtede lidelser, som Lichen sclerosus (kronisk hudlidelse) og svampeeksem. Halvdelen af bogen er dedikeret til øvelser, der kan afhjælpe tilstanden, som bækkenbundsøvelser, udforskning af underlivet, og dilatationsøvelser, alene og sammen med en partner. Der er forklaring på svære ord og litteraturliste. Det er en god og brugbar bog, som dog havde gået mere rent ind hos denne læser uden de mange bud på kvinders følelser.

Der er ikke tidligere bøger om vaginisme på dansk, men afsnit i bøger, fx "Smerte og seksualitet" i Hjerne og seksualitet 1997 og afsnit i Den ny Kærlighedens glæder, 1992.

En god og savnet brugsbog om vaginisme hos kvinder. Her er god forklaring på lidelsen, med eksempler fra praksis, og øvelser til afhjælpning af tilstanden.