Denne lille bog om den alsidige kunstner Valdemar Andersen ,er udgivet af Selskabet Bogvennerne og derfor er hovedvægten af behandlingen i den lagt på hans arbejder indenfor bogillustration. Det være sig bogomslag såvel som ledsagetegninger til teksten. Men Valdemar Andersen er en mere facetteret kunstner, han har både lavet plakater, frimærker, reklameomslag til cigarer, avistegninger til bl. a. Politiken, etc. hvilket der altsammen er givet eksempler på i denne lille nydelige bog. Det er ellers ikke en kunstner, der er skrevet særlig meget om, hvilket fremgår af de sparsomme litteraturhenvisninger bagest. Han kunne fortjene at få udgivet en større bog om sit kunstneriske arbejde, og de kulturpersonligheder han har haft omgang med, bl. a. Aage Marcus og Harald Moltke.