En bog der henvender sig til læsere med interesse for den danske middelalder eller arkæologi.
Forfatterne er henholdsvis en historiker og en arkitekt. Øen hvor Storebæltsforbindelsens to broer mødes er ikke stor. Men den ligger strategisk midt i Storebælt og har spillet en stor rolle i historien. Denne bog slår ned i 1100-tallet og fortæller historien om Valdemar den Stores (1131-1182) borg. Borgen lå der, hvor vi i dag ser et fyrtårn, når vi stryger hen over øen i bil eller tog. Bogens indhold bygger bl.a. på ny viden indsamlet ved arkæologiske udgravninger foretaget i årene frem til 2009. Der er også lidt information om en restaurering udført på ruinen i samme periode. Der fortælles kort om øens historie før og efter Valdemar den Stores tid. Bogen er skrevet i et sprog, så den også kan læses af store børn, måske med visse ordforklaringer fra en underviser. Den er rigt illustreret.
Der findes en del bøger om Sprogø og om enkeltperioder af øens historie. Valdemar den Stores regeringstid er beskrevet i bredere historiske værker. Dette er den eneste bog, der fokuser på hans borg på Sprogø.
En fin og nemt tilgængelig bog.