Books / fiction for children / sjove bøger

Valdes første bankrøveri


Description


Billedbog. Valde ønsker sig brændende et kæledyr, men hans forældre siger nej. Derfor bliver Valde baby-bankrøver for at skaffe penge til at købe et kæledyr, og for pengene køber han en Surikat. Nu kan Valde ikke stoppe og kommer til at købe rigtig mange kæledyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. July 2018

By

By

Helle Laursen

d. 16. July 2018

Valde er en meget sød og skrupelløs baby, hvis højeste ønske er at få et kæledyr. Men hans forældre siger NEJ. Derfor vil Valde begå bankrøveri, så han kan skaffe sine egne penge at købe et kæledyr for. Mon det lykkes for Valde? For 4-6 år.

Valde elsker dyr, og hans højeste ønske er at få et kæledyr. Valde udtænker en plan for at skaffe penge til kæledyrs-indkøb. Han røver banken, og for pengene køber han først en Surikat, som han gemmer på sit værelse. Men Valde kan slet ikke stoppe, han køber flere og flere dyr og gemmer dem over hele huset og i haven. Det går ikke i længden, og da hans forældre opdager næsehornet i haveskuret og finder alle de andre dyr samt bankrøvermasken, må Valde gå til bekendelse om hvordan det hele hænger sammen. Indbundet.

Det er en sjov billedbog fyldt med humor. Den er rigtig flot og farverigt illustreret af Stephen Collins. Bare forsiden giver en lyst til at tage bogen med hjem. Opslagende er fyldt med mange detaljer, det er en fornøjelse at fordybe sig i og tale om. Selve historien kan også give anledning til gode samtaler om det at stjæle, om at have dårlig samvittighed og om brændende at ønske sig et kæledyr.

En mere mørk og alvorlig historie om det at stjæle og have dårlig samvittighed findes i Bertram stjæler en revolver hvor alt dog heldigvis ender godt til sidst.



Information and editions