Væk din indre vampyr med to stemningsfulde visual novels i “Vampire the Masquerade"-serien: “Coteries of New York" og “Shadows of New York". For unge og voksne.
Brætspillet “Vampire the Masquerade" udkom i 1991, og siden er udkommet bøger, computerspil, film og brætspil, som tager udgangspunkt i samme univers. Denne samling indeholder to spil. I “Coteries of New York" (2019) vælger man én af tre karakterer, som bliver til en vampyr og derefter havner i en konflikt mellem to fremtrædende vampyrklaner. I “Shadows of New York" (2020), følger man den unge journalist, Julia. Hun er lige blevet fyret fra sit job, og kort tid efter bliver hun blidt af en vampyr, så hun selv bliver vampyr. Hun skal senere opklare mordet på en magtfuld vampyr. I begge spil er en log, hvor man kan genlæse vigtige tekster samt en ordbog med definitioner på ord fra vampyruniverset.
Begge spil foregår i et mørkt og dystert univers. Der er meget tekst, og man skal trykke på X talrige gange for at komme videre. Ind imellem skal man vælge et svar blandt tre mulige, men ofte er der ikke ret meget forskel, og under alle omstændigheder kommer man som regel til samme sted. Grafikken er fin og i en kunstnerisk stil. Spillene henvender sig primært til unge fans af vampyr-genren. PEGI: 16 samt et berettiget ikon for sprogbrug.
Vampire - The Masquerade - swansongRaging loopRoot film (Playstation 4) er det nyeste spil i serien. Andre dystre visual novels er Raging loop (Playstation 4) og Root film (Playstation 4)Vampire - The Masquerade - swansong (Playstation 4) er det nyeste spil i serien. Andre dystre visual novels er (Playstation 4) og Root film (Playstation 4)Vampire - The Masquerade - swansong (Playstation 4) er det nyeste spil i serien. Andre dystre visual novels er Raging loop (Playstation 4) og (Playstation 4).