Forfatteren er kendt for en lang række gode letlæsningsbøger. Her er en ny serie, som beskæftiger sig med vanddyr såsom tudsen, iglen, myggen og døgnfluen. Flere hefter er undervejs. I dennelille bog skildres vandedderkoppens liv, forplantning, levevis og adfærd. Sidst i heftet er der lidt dokumentarstof og et par sider om at holde vandedderkopper. Teksten er kort og er på tre, fireeller fem linjer, og resten af siden dækkes af sort/ hvide stregtegninger. Flere steder strækker illustrationen sig over to sider. Forfatteren ejer evnen til med et lille antal ord at skabe ensammenhængende og indholdsrig handling. I heftet her er teksten også forståelig nok, men illustrationerne er temmelig grove, med ringe tiltrækningskraft og de tydeliggør ikke den korte tekst helttilfredsstillende. Heftet kan læses fra ca. 8 år, men forklaring af en voksen vil være en hjælp for forståelsen. For lidt større børn findes et afsnit om emnet i Rovdyr i dammen af J. MøllerChristensen og så naturligvisPolitikens opslagsbog om sø og å. Nydeligt farveomslag.