Den sicilianske kommissær Montalbano er hovedperson i en række krimier, som i hjemlandet er uhyre populære og tillige er undervejs i en filmatiseret tv-udgave. Her introduceres han til et dansk publikum, og han er et hyggeligt og rart bekendtskab, som ikke på nogen måde særlig måde adskiller sig fra andre (italienske) kommissærer som f.eks. en Aurelio Zen. Sicilien er hans virkeområde, og der er selvfølgelig nok at gøre - også selv om Operation Rene Hænder til en vis grad har renset ud og fået nyudnævnt ingeniør Luparello som den politisk ansvarlige. Efter ganske få dage dør han en naturlig død, men under lidt mystiske omstændigheder som Montalbano ikke stiller sig helt tilfreds med. Han får god brug for sin kvindetække og for sine personlige meddelere til at opklare sagens rette sammenhæng, der ikke nødvendigvis bliver meddelt de juridiske instanser. Montalbano har nemlig en veludviklet social og moralsk retfærdighedssans. Krimien lever på en let humoristisk tone og sin beskrivelse af det mandsdominerede sicilianske samfund; rigtig spændende bliver den aldrig. Den ebber lige så stille og roligt ud som den begyndte uden de store armbevægelser og det helt store drama, men med en egen stilfærdig charme.