Vanviddets veje : fra fireogfyrre somre i sundhedens sektor

Knud Goll fortæller her om sit lange lægeliv fra studietiden, turnustiden og som praktiserende læge, indtil han fandt sin plads i psykiatrien og frem til i dag, hvor han er gået på pension, men stadig har patienter i sin private psykoterapeutiske praksis. Hele vejen gennem bogen er det patienterne, der er i centrum. Han har et ganske særligt blik for sine patienter og skildrer dem med stor respekt. Bogen bevæger sig kronologisk frem. Ind imellem brydes kronologien af føljetonen om Irenes forløb. Irene var patient i hans klinik gennem 5 år, hvor hun gik til regelmæssige samtaler. Terapiforløbet lykkedes; men ellers møder vi mange forunderlige skæbner, som man læser om med undren og medfølelse. Det er en meget tankevækkende verden, vi føres ind i, og forfatteren har sandelig også lært meget af sine patienter. "De sindsyge er samfundets underbevidsthed", siger han i sit digt Til Galskaben bagest i bogen. Samtidig kan man glæde sig over, at der findes mennesker som Knud Goll indenfor psykiatrien. Mennesker som møder deres patienter med ærlighed og tør stå ved deres fejltagelser. Bogen er en erindringsbog, som kan læses uden teoretiske forudsætninger. Den kan minde lidt om Af en retsmediciners bekendelser, 1995 blot fra et andet fagområde.

Read the full assessment