Det var absolut ikke kærligheden, man tog hensyn til, når adelen bortgiftede sine døtre i det 18. årh. (man tog endda mere hensyn til race, når det gjaldt godsernes kvægavl!). Her er det overhofmarskal A. G. Moltkes 16-årige datter, som anbringes i et glædesløst pligt-ægteskab, mens hendes kærlighed til billedhuggeren Wiedewelt kun kom til udtryk i nogle af hans kvindestatuer. E.M. er ingen ringe fortæller og opruller et interessant persongalleri, der afsluttes med en skildring af den ulykkelige dronning Caroline Mathildes skæbne. Når det dennegang har fået karakter af »en historisk erindringsroman«, så virker det iøvrigt interessante billede af madame de Staéls ophold på slottet Coppet en smule påklistret; men iøvrigt kan man roligt sættee x.tallet efter den popularitet E.M.s erindringer og kulturhistoriske skitser måtte have opnået.