Slip latteren løs og giv tankerne fri bane! Det er vigtigt at grine, og det får man chancen for i denne charmerede og humoristiske billedbog. Hvor nedstammer mennesker fra? Pigen Emma har hørt, at vi nedstammer fra aberne. Men var farfar så en abe? Emma udspørger far, som for at slippe ud af Emmas mange spørgsmål, kommer med påstanden om, at det er ham, der har opfundet giraffen. Og det sætter en sjov lavine i gang. Hvad kan man bruge en giraf til, kan en giraf punktere, og er en giraf lydløs? Det er sjovt, underfundigt og til tider fantastisk tænksomt. Pardis udtryksfulde illustrationer er i en varm og humoristisk stil, som udgør et fantastisk parløb med teksten. Vi kender både forfatter og illustrator fra mange andre bøger i børnebiblioteket For målgruppen de 3-6-årige og humoristiske voksne!.