Henvender sig til den filosofisk interesserede læsere, og et naturligt must, hvis man er til Søren Kierkegaard.
Søren Kierkegaards skrift Ved en grav, hvor han reflekterer over sine kulturfilosofiske og etiske overvejelser om døden, kom for første gang i Tre Taler ved tænkte Lejligheder i 1845. Her i en pragtfuld udgave med originalteksten, illustreret af grafiske værker af Peter Ejlerskov og et interessant efterskrift samlet af Claus Juel. CL lader i tro Kierkegaard-stil pseudonymet "S.G. Graugaard" fortolke eller reflektere med undertitlen: "En gravers efterladte tanker" samlet af Claus Juel. Claus Juel er digter og har bl.a. skrevet samlingen Perfekte brudstykker : digte og billeder, hvor han netop digter om døden. I sit efterskrift i denne bog fortolker han med udgangspunkt i brudstykker fra Kierkegaards Ved en grav. Og det gør han interessant, poetisk og nænsomt og kritisk. Kan Kierkegaards ord bruges, når man står efterladt tilbage som graverens søn, og som med Kierkegaards ord "den Nærmeste" venter forgæves på svar fra graven? Som S.G. Graugaard bl.a. skriver: "Men samtalens gensidighed synes at stå uden for graven, eller rettere, den er ladt tilbage i den efterladte ved gravens kant, hvor den slumrer i tanken om døden".
Et helt andet bud på at bruge Kierkegaard er fx Mig og Søren af Claus Damgaard.
Flot enestående værk. Dog med et relativt mindre publikum især på større biblioteker.