Symbolladet og fabulerende russisk roman om erindring og jagt på den fortid, som præger menneskerne i dag, også selv om de ikke kender historien. For den eftertænksomme romanlæser.
Med denne roman præsenteres danske læsere for første gang for den russiske forfatter Sergej Lebedev, der er født 1981 i Moskva. Denne roman er hans debut. Lebedev er uddannet geolog, og hans viden om fx mineraler og bjergarter anvender han i bogen. Da jegfortælleren rydder op i bedstefarens lejlighed, som han har arvet, kommer minderne til ham i stærke drømmesekvenser. En flig af bedstefarens fortid kommer frem fra gamle breve, hvor afsenderadressen er fra de nordlige områder af Sibirien med miner og fangelejre. I disse forladte, forfaldne og trøstesløse omgivelser, hvor livet er "skrumpet ind, mens døden til gengæld bredte sig", søger jegfortælleren efter oplysninger om sin bedstefar.
En langsom roman, der kan minde om stemningen og miljøerne fra en Tarkovskij-film. En slags erindringsarkæologi eller fortidsbearbejdelse, der er et omstridt tema i dagens Rusland. Beskrivelserne af de grimme og fortabte byer og mineområder er meget stærke og livagtige og desværre også realistiske. Godt klaret af oversætter Lotte Jansen.
I Ljudmila Petrusjevskajas Nummer Et rejser hovedpersonen også langt ud i Sibirien i en vild søgen, som dog er vanskeligere at læse end Lebedevs roman. Vidnesbyrd er også grundstof i Svetlana Aleksijevitjs bøger.