Ved korsvejen : det kirkelige ja eller nej til EU-forfatningen

Kirkens og det religiøses placering fylder ikke meget i den kommende EU-traktat, men er dog genstand for stor debat. Budskabet er, at kirkerne i Europa skal tale med en stemme. Men traditionen tilsiger også konflikt, når et verdsligt/politisk system vil regulere de kirkelige institutioner. Tænkningen med en centralistisk kirkepolitik er ifølge HR-M logisk for Romerkirken, der har arbejdet ihærdigt for at få Gud indskrevet direkte i præamblen til EU-Traktaten som en del en af det fælles europæiske åndelige og kulturelle grundlag. Konfliktfeltet åbenbaredes tydeligt, da den nyligt detroniserede EU-kommissær Butiglione bragte de katolske værdier ind på den realpolitiske scene og blev afsat for det. HR-M diskuterer indsigtsfuldt og engageret interesseforskellen mellem den katolske og den protestantiske kirke og om EU-værdier og kristne værdier er fælles. Der eksisterer en særlig eurokirkelig bevægelse, der på baggrund af det økumeniske samarbejde og nogle kirkelige organisationer søger at etablere en stærk fælleskirkelig enhed for at opnå maksimal indflydelse i EU. Noget HR-M advarer mod. HR-M er sognepræst og har bl.a. skrevet Kirkerne i Europa - skal de integreres? i 2001 og Eurosjælen - kirken mellem folkestyre og unionsstyre 1999 om samme emne.

Read the full assessment