Er du til velskrevne digte om livet, tiden og kærligheden, anbefales denne fine poesibog skrevet med romantikerens usynlighedsvæske.
Det er de store eksistentialer, der behandles i disse 45 digte. Livet, tiden, kærligheden - og skriften selv. I titeldigtet hedder det: "fylder usynlighedsvæske / på min vandpistol // sigter mod papiret // hvor jeg rammer / forsvinder". Den romantiske trang til at forsvinde og således lade det (be)skrivende subjekt gå i ét med det beskrevne objekt går igen i flere af digtene, som fx her, hvor jeget skriver til et dig: "skrive dig nær mig / gøre os uendelige / som havet (...) engang blot / være en del af altet / ikke mere en beskuer / ikke længere tænke, beskrive". I tråd med denne romantiske tendens spejler jeget sig i naturen og årstiderne. Dog ofte med en klimakritisk idylforstyrrelse, som i digtet "verden er stadig grøn", hvor man aner klimaforandringen, når højteknologiske droner sniger sig ind i naturbeskrivelsen: "(...) en rovfugl svæver / over marken / som en drone".
Fin, lille digtsamling. Benny Pedersen rammer bestemt ikke ved siden af med disse afrundede, velskrevne digte, fulde af (post?)romantisk længsel.
Digtene "rammer ved siden af tidsånden", står der i forordet. Man kan således finde inspirationskilder fra klassisk, japansk haiku med fokus på årstiderne (fx Kobayashi Issas Spurvedans og sneglegang ), romantikken (bl.a. Oehlenschläger) og moderne klimapoesi á la Theis Ørntoft.