Books / nonfiction / kogebøger

Vegansk mad der mætter : comfort food deluxe


Description


Kogebog med grundopskrifter på veganske madretter og med en gennemgang af principper i det plantebaserede køkken (smag, tekstur, protein m.v.) således at man selv kan bygge sit eget veganske måltid op fra bunden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2020

By

By

Thomas Olesen

d. 5. Aug. 2020

Det kan være svært at blive mæt af mad, der alene er plantebaseret. Svenske Karoline Jönsson deler sine personlige opskrifter, der mætter og smager godt. For veganere og andre, der mangler grøn inspiration.

Da Jönsson blev veganer i 2012, var hun meget ofte sulten. Det tog hende to år at udvikle et repertoire af grundopskrifter på veganske madretter, som både mætter og smager godt. Disse opskrifter deler hun ud af i bogen. Først gennemgås principperne i det plantebaserede køkken (smag, tekstur, protein m.v.) med det formål at give læseren mulighed for at bygge sit eget veganske måltid op fra bunden. Herefter følger fire kapitler, der er ordnet efter tilberedningsmetoden: Fra bunden, på panden, i gryden og i ovnen. Opskrifterne bruger oftest ingredienser, som kan opdyrkes i en have i Skåne - og dermed også i Danmark. Opskrifterne er variationsvenlige, så man selv kan erstatte de enkelte madvarer med, hvad man har for hånden. Inspirationen kommer hovedsageligt fra det asiatiske køkken, men også det svenske, spanske og italienske.

Bogen er oprindeligt skrevet til et svensk publikum (der skrives meget om Skåne), hvilket kan fjerne lidt af genkendelsesglæden hos en dansk læser. Det gør dog ikke madretterne mindre lækre.

Er man på udkig efter en grundigere bog med grønne retter, anbefales Mouritsen og Styrbæks Grønt med umami og velsmag, som mixer principper fra gastrofysikken med gourmetkøkkenet.