I en let læst form med et kort og fyndigt sprog har forfatteren skrevet en bredt fortalt malerisk beretning om den rejse, der for snart 500 år siden ændrede verdensbilledet, rejsen, der førtetil Columbus' opdagelse af et nyt kontinent. Begivenhederne ses gennem skibsdrengen Ramons øjne. Han er tjener hos don Cristobal og elsker og beundrer sin chef, denne ejendommelige enspænder, hvisintellektuelle måde at anskue tingene på ofte bringer ham i modsætningsforhold til de overtroiske søfolk. Fælles er dog den stærke, katolske Mariatro. Skildringen af de højst forskellige menneskeri Columbus' mandskab er levende, og Ramon er en troværdig identifikationsfigur, der udstår rejsens strabadser i håbet om at kunne forsørge sine yngre søskende ved hjemkomsten. Glimrende beskrivesdagenes ensformighed under sejladsen, mødet med de fredelige indfødte, den hektiske søgen efter guld, Santa Marias forlis og den dramatiske hjemrejse. Bøgerne er mere fabulerende end VenturasColumbus rejse fra 1978,der forholder sig mere kritisk vurderende til rejsens konsekvenser. Men de er velfortalte, og eventyr- og rejselystne samt historisk interesserede børn og unge fra 12 årvil blive fængslet af disse bøger, der sikkert er de første blandt mange i 500-året for rejsen 1992.