Den 62-årige amerikaner Howard Walker fortæller om sit liv til en båndoptager. Han gør det for sig selv og for at huske. Men det er ikke alt man ønsker at huske. Til interesserede i skønlitterære skildringer af nutidens USA.
Vietnamveteranen fra Tennessee Howard Walker har meget i bagagen, så meget at han må fortælle det. Da Howard ikke er meget for at skrive, fortæller han det til en båndoptager. I denne bog af Brian Dan Christensen er scenen sat i nutidens USA, hvor hovedpersonen Howard Walker fortæller sin livshistorie. Da Walker kommer hjem fra Vietnam , bliver han gode venner og en art alt-mulig mand hos musikeren Phillip Boothman. Boothmans noget udsvævende liv og personlighed sætter dog Walker i prekære situationer hvor han må gøre ting han ikke lige føler for. Da den unge danske pige Ida dør, sættes tingene på spidsen, og Walker må kigge dybt ind i sig selv for finde løsninger. Mens Walker fortæller sin livshistorie, får man brudstykker af historien om Idas død.
Christensens bog er en rejse ind i USA's dna, hvor skyld, drømme, kærlighed og loyalitet testes. Romanen er en road movie i bogform hvor brudstykker langsomt danner en samlet historie. Forfatteren har blik for det langsomme og tænksomme, uden at det føles som om historien slæber sig afsted.
Bogen minder om og kan anbefales til dem der har læst StonerDen store Gatsby og Den store Gatsby (Ved Jørgen Nielsen)Bogen minder om og kan anbefales til dem der har læst Stoner og (Ved Jørgen Nielsen).