Berntsen debuterede i fjor med Bedstemors hus, en roman om en 10-årig piges psykiske univers. Også hendes nye roman er et psykologisk portræt af en outsider, denne gang en yngre mand som gåramok med et jagtgevær på sit kollegium. Inspirationen er tydeligvis skuddramaet på Århus Universitet for et par år siden, og Berntsen forsøger i fiktionens form at klarlægge nogle af debevæggrunde, der kan føre til en sådan tragedie. Manden førerdagbog, og brudstykkevis får man et indtryk af det triste liv, han har levet. Han er ud af et på alle måder fattigt landbomiljø og følersig fremmed i familien og i skolen. På universitetet er han også udenfor, og han isolerer sig fuldstændig på sit kollegium. Da han omsider skal til at skrive konferens, smuldrer motivationen, oghans dagbogsnotater viser, at tankerne cirkler omkring tunge emner som død, ensomhed, andres selvbedrag og hykleri - og han henviser flittigt til Bibelen og filosofiens tunge drenge. Efter etsammenbrud starter han hos enkvindelig psykolog, som han forelsker sig voldsomt i. Hun afviser ham og katastrofen kan ikke afværges. Det er knugende læsning, men romanen er velskrevet ogpsykologien virker troværdig. Kun er den omkringliggende ramme lige lovlig effektsøgende.