Vejen til Lee

Dagbog over et cancerforløb hos forfatterens søster. Bogen er henvendt til andre i samme situation dvs. mennesker med uhelbredeligt syge/døende slægtninge.

Lise Andersen (f. 1945) er forfatter til et par børne-/ungdomsbøger samt et par skønlitterære titler for voksne. Med denne titel er vi i genren sygeberetninger. Til en start får vi kort søsterens livshistorie, som blandt andet har omfattet et årelangt ophold i et hara krishna (tror jeg) ashram her i landet. Hun får i en moden alder konstateret en cancer, som har spredt sig foruroligende. Bogen er en redigering af forfatterens dagbog, som hun førte under søsterens sygdomsforløb, og rummer hendes oplevelser, tanker og følelser omkring det, der skete med søsteren og i familien. Hendes ønske om at nå ud over det private, bliver desværre ikke indfriet. Jeg savner intensitet og nerve i beretningen.

Sygeberetninger fra mindre kendte eller i offentligheden helt ukendte går ikke så godt i bibliotekerne. Her tænker jeg på fx På kanten af livet, 2008 og Velkommen i klubben : noget om prostatakræft, 2009. Sidstnævnte af Anders Enevig, der trods alt har et vist navn i offentligheden.

En sygeberetning, der har karakter af sorgbearbejdning. Bogen kan være relevant for andre i samme situation, men forsiden er uappellerende og indholdet lidt tungt ikke blot på grund af emnet mere fordi, det er for forudsigeligt og ikke rigtig kommer ud over det personlige.

Read the full assessment