Books / fiction for children / roman

Vejen til Mumidalen - og andre fortællinger af Tove Jansson


Description


Fortællinger, hvor Mumimor og Mumitrolden drager ud for at finde Mumifar. Undervejs møder de Snif, Mumrikken, Lille My og mange flere. De finder sig et hjem, og drager på nye eventyr derfra.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. May 2019

By

By

Henriette Olesen

d. 27. May 2019

Tre fantastiske historier om de elskelige Mumitrolde her samlet i en nyillustreret og gennemarbejdet udgave. For børn fra 3 år og op.

I "Vejen til Mumidalen" begiver Mumimor og Mumitrolden sig ud på en farefuld rejse. De er taget af sted for at finde Mumifar og en smuk dal, hvor de kan slå sig ned og bygge et hjem. Undervejs møder de Snif, som er lidt bange af sig, men han slutter sig til dem. De møder også Mumrikken, og så får de hjælp fra Marabuherren til at finde Mumifar. Efter mange strabadser når de endelig en fantastisk flot dal, og her bliver de boende. I "Mumitrolden og den magiske hat" er Mumitrolden lige ved at komme galt af sted, da han kommer tæt på troldkarlens hat, og den begynder at trylle. I "Mumitrolden på hatifnatternes ø" kommer Mumitrolden tæt på hatifnatterne ude på en øde ø.

Dette er en gendigtning med nye illustrationer af Cecilia Heikkilä. Historierne er lidt kortere, og der er flere illustrationer, så selv de yngste i målgruppen kan være med. Illustrationerne er holdt i den kendte Mumistil, og denne udgivelse er virkelig flot og helstøbt, og kommer tæt på originalen. Den magiske og mystiske mumi-stemning er bevaret i denne flotte udgivelse.

Bogen kan sammenlignes med Da julen kom til Mumidalen.


litteratursiden.dk

d. 1. June 2019

By

By

Jette Holmgaard Greibe

d. 1. June 2019

Tre historier om Mumitroldene og deres venner med et gran af ufarligt vemod, hvor lykken er enkel og rørende. Tove Jansson er kendt og elsket som mor til Mumitroldene og skaberen af det finurlige univ...