Originaludgaven er fra 1985, og samme år kom den første danske udgave, den er siden da udkommet i en bogklubudgave i 1987 og senest i 1991. Vi befinder os i England omkring 1890, hvor Annalice bor sammen med sin bedstemor og storebror. En dag finder hun en gravsten, der bærer et navn der ligner hendes, kort tid efter afdækkes et hemmeligt rum i huset, hvor det viser sig, at hendes (næsten) navnesøster boede 200 år tidligere. Hendes dagbog omtaler en hemmelig skat på en ikke kortlagt ø. Broderen rejser ud for at finde øen og skatten, og Annalice følger efter. Undervejs er der en masse kærlighed og romantik, drama og intriger, og fortid og nutid smelter sammen med krydsklip til navnesøsterens liv, det ender med at Annalice finder Paradisøen i mere end en forstand. Victoria Holt er ude i hård konkurrence med kolleger som Pilcher, Binchy o.l. med deres mere nutidige romaner og moderne sprog. Her er det omstændeligt og meget detaljeret, præget af uendelige fraser. Trods det trygge og velkendte guvernanteunivers synes jeg, at tiden må siges at være løbet fra Victoria Holt, som senest er genudgivet i 2005 med bogen De tusinde lampers hus.