Om baggrunden for de farer, som demokratierne kæmper med i denne tid, fx fake news og autoritative tendenser, især set i et kritisk lys af udviklingen i Rusland de seneste år. For alle, der er optaget af international politik og Ruslands rolle heri.
Timothy Snyder er en berømt historieprofessor på Yale og har flere bøger på dansk bag sig. I sin nye bog beskriver han de politiske kræfter, der fx udtrykker mistillid til den demokratiske styreform og internationalt samarbejde. Snyder tager udgangspunkt i Putinregimet i Rusland siden 2010, dets ideologiske udgangspunkt og samarbejdet med højrekræfter i Europa og USA. I det lys forklares anneksionen af Krim og invasionen af Donbassregionen i Ukraine. Bogens sidste afsnit handler om den russiske indflydelse på USA's præsidentvalgkamp i 2016 bl.a. med en påvirkningskampagne, der skulle svække befolkningens tillid til den demokratiske proces. Bagerst i bogen et omfattende noteapparat.
Bogens første ca. 40 sider vil mange nok finde ret indviklet, for her har Snyder en beskrivelse af en russisk ideolog, Ivan Iljin, som Putin er inspireret af. Snyder henviser dog gennem hele bogen til disse ideer, der på meget interessant vis forklarer den russiske selvforståelse og den offerrolle, Rusland ser sig selv i.
Et andet meget kritisk blik på Putinregimet finder man i Samuel Rachlins Jeg, PutinNy kold krig. I bogen Ny kold krig argumenterer Marie Krarup for Ruslands aktuelle opfattelse af begrebet nationalismeEt andet meget kritisk blik på Putinregimet finder man i Samuel Rachlins Jeg, Putin. I bogen argumenterer Marie Krarup for Ruslands aktuelle opfattelse af begrebet nationalisme.