Books / nonfiction for children / vejledninger

Vejledning i piledyrkning og kurvefletning : med 50 tegninger


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2001

By

By

Susanne Thøfner

d. 18. Jan. 2001

Denne lille bog er et fotografisk genoptryk af en del af Roms haandgerningsbog fra 1908, og dette udsnit har tidligere sidst været udgivet i 1982. Bogen er gennemillustreret med yderst detaljerede pennetegninger, og det første afsnit koncentrerer sig om behandling, afbarkning og spaltning af pilen og har tegninger af forskellige former for værktøj. Herefter koncentrerer forfatteren sig om forskellige former for fine og grove kurve, og det sidste afsnit viser, hvordan man fremstiller flere slags kunstfærdige kurvestole. Bogens brune omslag gengiver flere af bogens nydelige tegninger. Her er tale om et gedigent stykke dansk kulturhistorie, men også om en bog, der vil kunne anvendes som inspirationskilde af nutidens pileflettere. Både redskaber og de forskellige kurve er udmærket, om end kortfattet, beskrevet, men især kurvestolene, til hvilke der er forholdsvis udførlige forklaringer og tegninger med mål, er flotte og ganske anderledes end de modeller, vi ellers ser i de nye flettebøger. Til de noget øvede pileflettere og entusiastiske husflidsfolk blandt voksenbibliotekets lånere.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Bodil Knudsen

d. 18. Dec. 2018

Denne lille bog er et fotografisk optryk af originaludgaven fra 1980, og denne er et særtryk af et afsnit fra »Haandgerningsbog for Ungdommen« (1875). Trods mere end 100 år på bagen er bogenforbavsende nutidig i sproget, der følger gammel retskrivning. Der startes med en gennemgang af materialer og værktøj, og der gives eksempler på teknikkens anvendelse til forskellige arbejder,f.ex. tøjkurve, brændekurve og andre småkurve, nøjagtig som vi kender dem i dag. Der sluttes med en vejledning i fremstilling af kurvestole. Alle afsnit har tegninger, der anskueliggør teknikken.Teksten er enkel og klar og trykket ligeså. Målangivelser er i cm med tm. og al. i parentes. Megen litt. om pileflet m.m. er der ikke, og N. C. Roms husflidsbøger findes ved næppe mere på ret mangebiblioteker. Jeg finder, at bogen stadig har aktualitet og fortjener udbredelse. Kurvemøbler og kurvevarer i det hele taget er stadig i brug i dag, og hvor kan man gå hen og få sine kurvetingrepareret? Bogen haradresser på to firmaer, der forhandler materialer til pilefletning.


Politiken

d. 13. July 1980

By

d. 13. July 1980