I sommeren 1979 - som ikke blev til nogen sommer overhovedet - skrev Villy Sørensen en slags dagbog fra 19. 6-29. 10. »Ordene på de følgende sider,« skrev han i forordet, »er udsprunget aftrangen til at bruge ordene på en anden måde - og bruge andre ord - end i politiske meningsytringer«. Resultatet er blevet en række betragtninger over naturens omskiftelser, over menneskehedensdårskab og over hans egen situation; betragtninger, der ofte tager udgangspunkt i en lille detalje i hverdagen, men som med enkle midler løftes ud af denne og får et almengyldigt perspektiv;betragtninger - for det meste i en poetisk form - der vidner om forfatterens dybe engagement i den tid, han har levet i. En postil af en forfatter, hvis humanisme afspejles i næsten hvert enesteord.