Books / nonfiction / billedværker

Vejret, lyset, fuglen : fugle- og naturtegneren Jens Tomas Larsen (multiple languages)


Description


Gengivelser af Jens Tomas Larsens (f. 1967) akvareller med fugle som motiv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Aug. 2012

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 29. Aug. 2012

Selvom forfatterens tilgang til at skrive om den unge danske fugleillustrator, Jens Tomas Larsen, er kunsthistorisk, vil bogen med sine perfekte fugleillustrationer nok i lige så høj grad begejstre fugle- som kunstinteresserede.

Jens Tomas Larsen er født i Aalborg i 1967, opvokset i Køge, men har levet og rejst over store dele af kloden. Han er uddannet kunstner i Den Haag og bor i dag i Portland i det vestlige USA, hvor han også har størstedelen af sine opgaver. Bogen præsenterer kunstneren i et par korte oversigtsartikler og i en lang række gengivelser af hans værker, som fortrinsvis er formidable og minutiøse gengivelser af fugle, som nærmest har karakter af portrætter af enkelte individer, i naturlige omgivelser. Også kunstnerens eneste udsmykningsopgave præsenteres. Jens Tomas Larsen er en fabelagtig fugleillustrator, hvis talent entydigt placerer ham blandt kunstnerne og over illustratorerne. De relativt korte tekster bringes parallelt på dansk og engelsk, og forfatter og sponsorer skal roses for at præsentere Larsen for et bredt publikum.

Der er ikke skrevet andet om kunstneren på dansk, men hans værker kan sammenlignes med fx Jens Gregersens som de præsenteres i Årets ring, men afsættet er kunsthistorisk, ikke ornitologisk.

Forfatteren, der er kunsthistoriker, præsenterer her fuglemaleren, Jens Tomas Larsen, som er relativt ukendt, trods et betydeligt talent og en international karriere.