Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Vejret


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2001

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 16. Oct. 2001

Kort populærvidenskabelig introduktion til vejret. Heftet gennemgår de vigtigste grundelementer i hvordan vejret bliver til over Danmark. Mest på et overordnet generelt plan, men der er også plads til enkelte ekstreme vejrsituationer. Derudover beskriver Theilgaard nogle kendte vejrfænomener andre steder i verden (monsunen, El Niño, drivhuseffekten og ozonlaget). Og til slut vejrudsigter og DMI. Heftet er gennemillustreret med farvefotos som illustrerer tekstens omtale af vejrsituationer og med farvetegninger af de fysiske forhold. Alt sammen i bedste kvalitet. Sproget er letfatteligt bl.a. ved hjælp af enkle eksempler fra dagligdagen. Der er en del nyere bøger om meteorologi, bl.a. af Theilgaard selv. Dette hefte er mest til opgaveskrivere fra folkeskolens ældste klasser og for nybegyndere. Theilgaard er meteorolog og kendt fra vejrudsigten på tv.


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2009

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 20. Jan. 2009

Serien De store fagbøger er en velskrevet fagbogsserie for de 10-14-årige. Seriens faglige indhold er altid interessant og præsenteret i et sprog, som målgruppen forstår. Det gælder også for denne titel om vejret. Emnet er fagligt meget kompliceret, men Jesper Theilgaard mestrer at gøre teoretiske emner jordnære og forståelige for børn. Bogen kan læses af interessede eller anvendes i forbindelse med undervisning i faget natur/teknik, faglige læsekurser, projektopgaver eller emnearbejde.

Vi kender allesammen Jesper Theilgaard fra sine mange år som vært på TV-avisens vejrudsigt samt for sit efterhånden omfattende forfatterskab af vejrbøger for både børn og voksne. Hans faglige viden om vejr og vejrfænomener er stor, hans begejstring for emnet er smittende og hans formidlingsevne er god. Denne bog præsenterer og forklarer de mest anvendte begreber fra fjernsynets vejrudsigter og gør det derved mere interessant at følge med i vejret. Bogens layout er flot og giver lyst til fordybelse.

Bogen kan suppleres med forfatterens andre titler, bl.a. den mere praktisk orienterede aktivitetsbog På jagt efter vejret, 2005, som er for de lidt yngre læsere, men indeholder forsøg, der forklarer vejrteorierne.

Interessant og velskrevet fagbog om vejret.