En på mange måder speciel og lidt besynderlig bog. Typografien er en form for "håndskrevet" trykskrift, og illustrationerne er tilstræbt barnlige, kolorerede pennetegninger. Handlingen lader ikke det ydre udstyr noget tilbage i retning af det specielle og særprægede. En ræv og en griseunge med en lang lige hale er hovedpersonerne. Historien udvikler sig, da de af koen i pudetræet får to vejrhår, som koen selv engang har fået af en nærgående tyr. Med disse to vejrhår kækt placeret på næsen kan ræven ved hjælp af vejrhårenes duft forudsige vejret. Det brillerer den med overfor forskellige fjumregøjer, som er med i historien. Forskellige sjove/skøre episoder udspiller sig, og naturligvis går det galt for ræven. Det barokke fornemmes dog at tage overhånd på en måde, så kun et fåtal af lytterne - det er nemlig altovervejende en oplæsningsbog - vil blive fanget i den finurlige fantasiverden, som bogen ruller op. For selvlæseren er både typografi og ordvalg for vanskeligt til at det kan kaperes, mens læseren har en alder, der vil matche handlingen.