Books / nonfiction

Velfærdets offerblod : et essay om stat og individ i Danmark


Description


Et partsindlæg om det danske samfunds- og velfærdssystem skrevet på baggrund af forfatterens personlige oplevelser med det danske skattesystem.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 31. Mar. 2014

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 31. Mar. 2014

Til samfundsinteresserede generelt og andre som aktivt forholder sig til velfærdssamfundets funktionsmåde.

Bogen vakte berettiget opsig,t da den udkom første gang. Per Smidl var blevet indkaldt til samtale hos skattevæsenet, da han levede på et eksistensminimum, hvilket ikke kunne accepteres af den danske stat. Han tjente med andre ord for lidt i forhold til den skat, han skulle betale. Han opsagde sit forhold til den danske stat og flygtede til Tjekkiet, hvor han boede i flere år. Hans beretning handler om retten til at leve anderledes uden indblanding fra staten. Med baggrund i egne bitre erfaringer hudfletter han det danske samfund, og den magt staten har i forhold til det civile samfund. Og ikke mindst måden det danske demokrati fungerer på. Samfundskritikken har ikke mistet sin aktualitet på trods af årene, men hans vrede og forurettelse efterlader et noget unuanceret billede af problematikken.

Bogen udkom første gang i 1995. Dette er en revideret og udvidet udgave, som også rummer en beskrivelse af skriftets udviklingshistorie.

Et engageret og besk partsindlæg om det danske samfunds- og velfærdssystem skrevet på baggrund af forfatterens personlige oplevelser med det danske skattesystem.


The libraries' assessment

d. 1. Dec. 1995

By

By

Finn Windfeldt Hansen

d. 1. Dec. 1995

Forf., kendt i skønlitterær sammenhæng, er her ude i en anden boldgade med et essay om velfærdsstaten. Den ydre årsag: en årelang kontrovers med skattevæsenet foranlediget af en efterskat på 6000 kr. En sag, der snart antog uoverskuelige proportioner, og som i 1992 fik forf. til at afbryde "mit forhold til den danske stat og dens skattevæsen". Smidl har siden boet i skattely i Tjekkiet. På den baggrund diskuteres den danske velfærdsmodel samt individ kontra samfund. Sidstnævnte ses som umyndiggørende, undertrykkende og systematisk forfølgende sine undersåtter, der efterfølgende må kæmpe for uafhængighed, retfærdighed, harmoni og værdighed. Et partsindlæg, for ikke at sige et syrebad, hvori den danske velfærdsmodel nedsænkes langsomt men sikkert, for at ende i selskab med den italienske mafia! Et skrift, hvori forf. med bitterhed gør op sin modpart. Argumenterne, hvis tyngde ikke altid forekommer overbevisende, fremsættes i en form, der ikke kan sige sig helt fri for undervejs at antage karakter af sprogligt litani. Alt i alt en anderledes nicheudgivelse fra et "forfatterværksted". Anvendelse? Måske som indfaldsvinkel til en diskussion om kunstnerens vilkår i et moderne samfund, omend lidt mere kølig distance måske i højere grad kunne have eksponeret emnet.


Berlingske tidende

d. 1. Dec. 1995

By

By

Karsten Svensson

d. 1. Dec. 1995


Jyllands-posten

d. 9. Jan. 1996

By

By

Poul Blak

d. 9. Jan. 1996