Books / fiction for children / pegebøger

Venner


Description


Pegebog. Drengen møder sine venner: katten, fisken, sin søster, far og mor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2010

By

By

Else Lerche

d. 30. Sep. 2010

De to pegebøger er til de 1-2 1/2-årige. Den ene kan bruges til at snakke om lyde, den anden om, hvem man godt kan lide. Begge bøger kan bruges til sprogstimulering.

De to titler udkommer i en serie, hvor bl.a. I bad, 2010 og Mad, 2009 er udkommet. Ligesom disse 2 er bøgerne trykt på kraftigt, lamineret pap. På venstresiden er den korte, enkle tekst, der mest er i hovedsætninger, samt et billede af den genstand, den omhandler. På højresiden ses drengen, der fortæller, med samme genstand. Illustrationerne er i den velkendte, enkle form, malet i en naivistisk streg, i klare, stærke farver og med fed sort kontur. Formerne er afrundede og bløde, tingene lette at genkende og personerne har store næsten cirkelformede hoveder. I Lyde hører drengen en lyd og finder ud af, hvad det er, der laver lyden, fx telefon, fugl, ambulance. I Venner møder han vennerne en for en, fx en fisk, sin søster, sin bamse. Forsiden er i samme enkle stil som indholdet. Bagsideteksten fortæller lidt om indholdet.

I Hvad hører jeg?, 2008 har forfatteren også behandlet lyde, her i en form, hvor man skal vælge mellem flere billeder. I Siger køer vov?, 2004 er det udelukkende dyrelyde. I Frø holder fest, 2010 kan de 2-årige læse en lille historie om venner.

To traditionelle pegebøger, der i deres enkle udtryk er overskuelige og gode til at tale om de enkelte genstande, personer eller dyr og den sammenhæng de indgår i.



Information and editions