Digtsamlingen kræver en trænet læser. Den kan ses som endnu en samling blandt unge, ambitiøse digteres produktioner.
Marija Krogh Iversens samling falde i tre afdelinger med 11 digte i delen VENT, 10 digte i BY og endelig 12 digte i BUSH. I VENT er digtene forsigtige og afventende :"Øjet mættes ikke af at se/ græsset gror på lydløs/solen ammer/ drejer og tråder/ drejer og tråder...". Digteren er her lidt passiv og tilskuer til begivenhederne, der i høj grad foregår i hendes indre verden. Delen BY er mere udadvendt. Her optræder både et "du" og et "vi", og den ydre verden træder mere frem, som når byen udforskes: "Byens niveauer/ drikke vin på 2./ flytte fra stuen/ ringe på på 1. th. (hovedkuls)/spadsere på en bro/ vaske i en kælder...". BUSH er samlingens mest dynamiske del. Vi er i Afrika. Verden er fuld af liv og bevægelse fx i Hjemløs: "løver sover i græsset/ et fuglebrassband øver refrænet om og om igen/ solen støder ind i min ryg og sætter et mærke...". Flere elementer går igen i de tre dele og binder dem sammen trods deres forskellighed som solen i ovennævnte. Det er også vinen der drikkes, hvidvin, rose og champagne. Det er den seksuelle lyst, der dukker op i alle tre dele. Sproget er præget af lydassociationer i højere grad end betydninger. Det kan gøre digtene svære at læse, men rummer også sjove overraskelser.
I stilgrebet kan M.K.I. minde om Tina Mikkelsen, som netop har udsendt en samling på samme forlag.
Spændvidden i samlingen gør den læseværdig og ofte overraskende.