Books / fiction / roman

Verden er i hovedet


Description


Den endnu ukendte filosof Arthur Schopenhauer rejser i 1818 til Venedig med en introduktionsskrivelse til Lord Byron i lommen. Rejsen vender op og ned på hans planer og forestillinger; det samme gør mødet med kærligheden og den dejlige Teresa.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2010

By

By

Helle Winther Olsen

d. 3. Nov. 2010

Filosoffen Arthur Schopenhauer (1788-1860) spiller hovedrollen i denne tyske debutroman, der fordrer en vis viden hos læseren om filosofi og åndsliv fra starten af 1800-tallet, men som til gengæld tilbyder sig med charme og vid og dertil en rejse til Venedig i Schopenhauers selskab.

I 1818 foretager Schopenhauer som 30-årig filosofidoktor en rejse til Venedig - hans hovedværk "Verden som vilje og forestilling" er færdiggjort, men forsinket i trykningen, og ærgerlig over at undvære bogen, begiver han sig alligevel af sted. I stedet medbringer han en introduktionsskrivelse til tidens store romantiske, men nu også lidt sammensunkne helt Lord Byron - skrevet af selveste Goethe. Skæbne og vilje gør dog, at de to kun mødes på afstand, men romanen følger parallelt Byrons og Schopenhauers fælles tid i Venedig - med hver deres Teresa. For den misantropiske filosof møder selv kærligheden hos pølsemagerens niece og må udvide sin forestilling om verden til også at inkludere kærligheden. I Arthurs fodspor kommer læseren rundt i et pragtfuldt Venedig og oplever byen sammen med historiske personer. Men også det hemmelige politi trasker i hans hæle, for ved et ret komisk tilfælde har Schopenhauer påkaldt sig dets bevågenhed som en trussel mod samfundet.

Læsere findes mellem Thomas Mann Døden i Venedig og Daniel Kehlmann Opmålingen af verden.

Vanvittigt velskrevet, vidende, underfundig og begavet tysk roman om skeptikeren Schopenhauer hvis forestilling ændres i mødet med kærligheden.


Jyllands-posten

d. 18. Nov. 2010

By

By

Mikael Busch

d. 18. Nov. 2010


Politiken

d. 10. Dec. 2010

By

By

Mette Winge

d. 10. Dec. 2010


Weekendavisen

d. 21. Jan. 2011

By

By

Helle Merete Brix

d. 21. Jan. 2011