Books / nonfiction / håndbøger

Verdens store religioner : illustreret guide til religionernes oprindelse, trosindhold, traditioner og højtider


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Hans Michelsen

2007

Denne introduktion til de store verdensreligioner henvender sig til lånere, der søger en første præsentation af de store religioner. Bogen forklarer hovedstrømninger inden for nutidens religioner, men berører også naturreligioner, som de mødes hos indfødte folkeslag. Over et to-sidet opslag gives en sammenligning af de 10 omtalte religioner. Kan bruges i folkeskolens ældste klasser.

Jødedom, kristendom, islam, hinduisme, buddhisme, shintoisme, sikhisme samt baha'i er emnet for denne bog. I overskuelige artikler gennemgås oprindelse, trosindhold, trospraksis, ritualer og fester. Bogen bygger på et amerikansk forlæg (1997). Illustrationsmaterialet er interessant. Ved hjælp af eksploderede tegninger forklares fx kultsteder og det viser en svag side ved bogen: alle skal kunne identificere sig med illustrationerne, og en dansker vil ikke føle tilhørsforhold til den afbildede (anglikanske) kirkebygning. Forståelsen af ritualerne lettes med årshjul, der på overskuelig vis giver en sammenhæng i religionens liv. Dansk forord ved prof.emeritus i systematisk teologi Theodor Jørgensen, der roser bogen for at være vellykket inden for sit sigte.

Politikens håndbog i verdens religioner, 2003 omhandler de samme religioner, men den er grundigere og væsentligt mere teksttung. Af internetkilder kan nævnes http://www.religion.dk og http://www.adherents.com.

Det er en pæn og overskuelig bog, der giver den interesserede låner et første overblik, men den skal suppleres med anden litteratur for at give et uddybende billede af verdens religioner.