Kent har en svinerig tipoldefar i Smølesund. Tag med Ruben, Kent og vennerne på verdens værste biltur igennem Norge på vej for at besøge tipoldefaren. Skør og sjov bog for 10-12-årige.
Kent-Hårkil, Kents tipoldefar, fylder 100 år, og for at fordele formuen inviterer han familien på besøg. Efter et træf i Bondekent-klanen, ulækker mad på grillbarer, bræk på bagsæder og overnatninger på verdens værste campingpladser når familien frem til Smølesund, hvor kåringen af tipoldefars arving skal foregå. Undervejs "låner" Kent og vennerne i øvrigt skoleinspektørens luksuscamper (kendt fra Verdens værste skoleinspektør ).
De sjove familiemedlemmer med hårede karakteristika og pudsige navne kommer fra lande med skøre navne. Forfatterens anden beskæftigelse som redaktør for det norske ugeblad Donald Duck & Co. fornægter sig ikke. Fx kommer Kent-Ali fra Madpakkistan, Kentona fra Fankrig og Kent-Vladimir Kentinske er fra Trusland. Bogen er overstrøet med sjove tegninger - særlig morsomt er Norgeskortet med fjollede bynavne som Dillerhammer og Dumgås. Bogen kan læses uafhængigt af de andre, ikke desto mindre får man lyst til at læse de andre og de kommende bøger.
Det grinagtige indhold og de morsomme tegninger minder om serierne Kaptajn Underhylers eventyrTimmy Taber - ingen er fejlfri : den første heltefortælling og Timmy Taber - ingen er fejlfriDet grinagtige indhold og de morsomme tegninger minder om serierne Kaptajn Underhylers eventyr : den første heltefortælling og .