Adjektivet almindelig i titlen (også udnyttet af Åse Gruda Skard i Almindelige vanskeligheder med almindelige børn) kan udløse lidt forhåndsskepsis, men da det hverken inkluderer tilsløretnedladenhed eller letkøbt popularisering, tilgiver man dette lille knæfald for salgsguderne. Anna Norlund (psykolog) afviger ikke extremt fra megen af den i forvejen repræsenterede litteratur igrupperne 37.2 og 30.17. Efter en indledende runde om forældrerollens ændring (dog stadig med moderen som central figur!) i vort årh. følger hun det gængse kronologiske mønster: forelskelse,svangerskab, fødsel, småbarnsårene, skolen osv. Til forskel for Skard har AN fundet det nødvendigt at medtage et afsnit om skilsmisse. Efter hvert kapitel - med indlagte hverdagssituationer - erder gennem spørgsmål lagt op til drøftelser i kernefamilier og andre smågrupper. Alt i alt foreligger der en absolut brugbar konsultationsmulighed, der på ingen måde foregøgler smertefri og nemmeløsninger.