På spanden i København og på jagt efter bolig og job. Barsk, humoristisk og virkelighedsnært portræt af en række unge i starten af 00'erne. Med sit spændstige sprog egner bogen sig fint til et yngre publikum.
Uden penge er det svært at finde en god bolig i København. Hovedpersonen og hans venner driver fra det ene mere eller mindre håbløse lejemål til det næste. Imens forsøger de at finde et passende job, men vikarjobbet er indtil videre det bedste jegfortælleren har kunnet finde. Vi er i miljøet, lige før man havner på gaden. Med det yderste af neglene hager personerne sig fast i hverdagen, og forsøger desperat at finde en bolig og få et bedre liv. Bogen er fortalt i jeg-form, men består mest af dialoger.
Det er en kort bog på 102 sider. Stramt komponeret og med mange kapiteloverskrifter, som referer til de Københavnske bydele, hvori hovedpersonen har sine lejemål. Der er et stort sprogligt overskud på siderne og specielt de mange dialoger er spot on. Hovedsporet er jagten på den næste bolig. Det sker med humor, som løser op for en handling, der ellers godt kunne have været skrevet som grum socialrealisme. Historien slutter ret brat og kommer dermed til at virke lidt uforløst.
Med den rå tone og de mange mundrette og ærlige dialoger kom jeg til at tænke på Charles Bukowski i en dansk version. Som fx i Alt forefaldende arbejde (Factotum).