Den 31. oktober er det Halloween. Læs her, hvordan du kan holde Halloween. Du kan klæde dig ud, høre gys og gru, og du kan ringe på hos folk og sige: Slik eller ballade. For 6-7-årige.
Med en sætning pr. side fortælles det, hvad man kan lave til Halloween. Man kan lave græskarlygter, pynte hus, klæde sig ud, lege bide-til-æble, spise sukkeræbler og ringe på hos folk og siger: Slik eller ballade. Hver side består af et stort farvefoto, og nederst på siden er et gult felt, hvor der står en sætning. Næsten alle sætninger starter med: Vi kan. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som oplæg til en samtale om Halloween. Bogen har QR-kode, så den kan blive læst op. Den er udgivet i serien "DigiLæs. Tid - mini B".
Bogen indeholder nogle flotte farvefotos, som vil tiltrække mange børn. Det er en god ide at lave en let begynderlæsebog ud fra et kendt tema. Forhåndsviden vil gøre læsningen nemmere.
Der findes ikke i forvejen så let en bog om Halloween. Layout og opsætning er som tidligere udgivelser i serien fx Vores solsystem.