Syv kendte karrierekvinder over 70 fortæller om alderdommen og livets mange valg. Bogen kan læses af alle med interesse for dansk kvindehistorie.
Bogen indeholder 7 interviews med kvinder over 70 år, som modsat deres mødre har fokuseret på karriere. Mette Vibe Utzon har fx interviewet skuespiller Kirsten Olesen om det at blive ældre på scenen. Hun fortæller bl.a. om ikke at kunne overskue mere end en rolle ad gangen, men stadig at hige efter rampelyset. Forfatter Kirsten Thorup beretter, hvordan coronapandemien gjorde hende gammel på et splitsekund og udstillede hendes alderdom. Marianne Jelved sætter fokus på at vokse op i en familie med en voldelig far, og hvordan det vækkede hendes lyst til at ændre de ting, der var forkerte. De andre interviewede er: Bente Christina Brønnum Scavenius, Lillian Krogh Knudsen, Marianne Davidsen-Nielsen og Anne Knudsen.
Enkeltportrætter af kvinder, fra en stærk generation, der som den første af sin slags blev karrierekvinder. De 7 interviews giver et fint individuelt portræt af hver kvinde med fokus på både det private og arbejdslivet.
Fokus på alderdommen finder man bl.a. også i Modne kvinder.