Vi lukker om lidt

En midaldrende kvinde sidder på en lille café og fortæller sin livshistorie til en ukendt og delvis usynlig mandlig tilhører. Det er en temmelig banal historie om en splittet sjæl, der allerede i barndommen var delt mellem to meget forskellige forældre, som senere viser sig at være hendes adoptivforældre, så splittelsen kan ikke skrives på arv-regnskabet. Hun har forgæves forsøgt at leve sit eget liv, men gifter sig alligevel med en ældre, ejegod og tålmodig mand. På en ferietur, hun foretager alene, bliver hun en gift mands elskerinde. Han forsøger at lade sig skille, men hans kone holdet ham fast, hvorfor elskerinden planlægger at myrde hende; modet svigtet hende og hun vender hjem til sin mand, der har taget livet af sig. Det er en meget trættende monolog med utallige svinkeærinder til mangfoldige i og for sig interessante menneskelige problemer. Tilhøreren afsløres til allersidst som elskeren. Jeg ville gerne have kunnet anbefale bogen (som jeg har læst 2 gange), men derskal unægtelig et meget stort »format« til at kunne gøre en sådan historie virkelig fængslende, så jeg tør ikke spå den nogen stor læserskare.

Read the full assessment