Dette emnehæfte er ifølge forlaget det første af en planlagt serie på 9, der tilsammen skal kunne dække det stof i faget fysik/kemi, der - ifølge de nye læseplaner for faget - skal gennemgås ifolkeskolens 7.-9. klasser. Et tilhørende arbejdshæfte samt lærervejledning har jeg ikke set. Delemnerne i det foreliggende materiale er: Vore sanser, med hovedvægten lagt på høre- og synssansen.Jorden. Stjernehimlen. Solen og Månen. Solens planetsystem. Stjerner og galakser. Raketter og satellitter. På opdagelse i rummet. Hæftet indeholder stikordsregister. De mange illustrationer, delsfarvefotos, dels tegninger er alle velplacerede i forhold til teksten og meget informationsbærende. Bogens lay-out er indbydende. De 2-spaltede sider, krydret med de mange ill., gør sammen med etfor målgruppen vel differentieret sprog og en passende informationstæthed, bogen til et godt redskab for indlæringen. Der lægges gennem de indlagte fællesforsøg, laboratorieopgaver ogundervisningsprogrammerop tilforskellige undervisningsformer, ligesom såvel det deduktive som induktive indlæringsprincip tilgodeses. Et tiltalende undervisningsmateriale, der også kan bruges afnysgerrige, der ikke kan vente på, at emnet optræder på skemaet.