Kom med ind i en verden af revy med en farverig fortæller. Fra barndomshjemmets mange kendis-besøg til karriere og corona-depression. Til læsere af lette biografier med humor og billeder.
Jan Schou har lidt af sygdommen TeaterTosset helt fra barnsben. Således indledes erindringsbogen, der er blevet til i en samtale med en ung kollega. Skuespilleren, der slog igennem i starten af 1980'erne, da han blev "Årets Dirch" for sin rolle som Dronning Margrethe i La Strada-revyen, kommer omkring hele karrieren. Vokset op med en far, der var impressario, fik den lille Jan teaterblodet ind i årerne ret tidligt, og det vrimlede med skuespillere i det trygge barndomshjem. Han berører kort sin homoseksualitet, som ikke var usædvanlig i de kredse, han kom i. Bogen er fyldt med name-dropping, og bagest findes register over nævnte navne. Bogen, der har kvadratisk format, er rigt illustreret med fotos både i farve og sort/hvid.
Læn dig tilbage, og lad dig underholde med farverige fortællinger fra et festligt liv. Talesproget med både bandeord og masser af "øh'er" gør bogen levende, og de mange private fotos understøtter følelsen af at sidde overfor et menneske, der fortæller om sit kulørte liv.
Læs mere om Schou i Schou-tur for fulde farverEt liv blandt komikere og skønne kvinderJeg vil prøve det hele. Læs også Klaus Paghs Et liv blandt komikere og skønne kvinder eller den fremragende Jeg vil prøve det hele : en biografi om Jørgen Ryg Begge er de kærligt nævnt i bogenLæs mere om Schou i Schou-tur for fulde farver. Læs også Klaus Paghs eller den fremragende Jeg vil prøve det hele : en biografi om Jørgen Ryg Begge er de kærligt nævnt i bogenLæs mere om Schou i Schou-tur for fulde farver. Læs også Klaus Paghs Et liv blandt komikere og skønne kvinder eller den fremragende : en biografi om Jørgen Ryg Begge er de kærligt nævnt i bogen.