Stærkt portræt af en utilpasset og fandenivoldsk kvinde fra udkantssverige. Det er anden del af en trilogi og er som første del en voldsom og speciel roman, som gør et uudsletteligt indtryk. For læsere af god nordisk litteratur.
Jana Kippos mor er endelig død. Jana og hendes bror tager fra Nordsverige til en lille by Finland for at deltage i begravelsen og kan ikke rigtig komme derfra igen. Den alkoholiserede og sølle bror danner straks par med en kvinde fra det stærkt religiøse, fordømmende og dobbeltmoralske samfund, og Jana finder sammen med en tømrer uden for menigheden. Jana og broderen har haft en kuldslået og voldelig opvækst, og dæmonerne derfra trækker lange skygger, så samtidig med at hun vil redde folk omkring sig, er hun selvdestruktiv og styrer mod undergangen.
Første del Jeg tog ned til bror var usædvanlig god og insisterende. Anden del er om muligt endnu bedre. Man læser den i lange brutale og knugende stræk og under Jana det godt trods overgreb, fortræd og elendighed. Sprog og skrivestil er igen næsten messende med alternative staveformer, ingen kommaer og ingen egennavne med stort, ligesom kombinationen af stof og skrivestil atter er overrumplende stilsikker og velfungerende. De foreløbig to bind bør læses i rækkefølge.
Svenske Karin Smirnoff er i samme liga som store nordiske forfattere som fx Britt Karin Larsen, Sofi Oksanen, Herbjørg Wassmo og Nina Wähä.