Books / fiction for children / roman

Victors verden


Description


21 korte hverdagsfortællinger om Victor og hans familie. Fortællingerne er tænkt som oplæg til samtaler mellem børn og voksne, bl.a. om computerspil, mobning, Gud, lommepenge, sygdom, skilsmisse, forelskelse og venner.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2000

By

By

Walther Knudsen

d. 30. Oct. 2000

En samtalebog efter klassisk billedbogsopbygning: tekst (fyldig) på venstresiderne og helsides illustrationer på højresiderne. Indholdet er en række moralske, men ikke moraliserende hverdagshistorier om en kernefamilie af klassisk tilsnit: far, mor, storebror og lillesøster. Her om grupperer sig familie og venner. Om en fortsat handling er der ikke tale. Det er 21 øjebliksskildringer fra familielivet, tænkt som oplæg til samtale om sygdom, død, kammeratskab, gamle dage, sex og kærlighed m.m. En bog af denne type vil dele folk i tilfredse tilhængere og uforsonlige modstandere. Enten vil man synes at det er fint med nogle "snakker" om alt mellem himmel og jord eller man vil synes at "det' bare er for meget". Jette Bogø er repræsenteret på bibliotekerne med en række kogebøger. Illustratoren har lidt af Dorte Karrebæks galskab og fantasi En lidt mere dæmpet farveholdning ville klæde billederne, det lyserøde går flere steder over i shocking pink!.


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2000

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 30. Oct. 2000

Denne bog er mere end en oplæsningsbog, står der i forordet. Det er fuldstændig korrekt, og den bryder med den traditionelle opfattelse af, hvordan og hvilke bøger man læser op for sine børn. Bogen er bygget op af 21 små historier om en familie. Disse episoder fungerer som udgangspunkt for samtaleemnerne, der er slags hjælp til travle forældre, som har vanskeligt ved at nå at komme ind på disse emner i dagligdagen. Det paradoksale er, at alvorlige emner kræver nærhed, tid og ro. Samtaleemnerne spænder meget vidt. En liste med stikord i alfabetisk orden findes bagest i bogen. Det drejer sig om stikord som f.eks. Gud, Kondomer, Lus, Sex-fikseret, Senil, Kæledyr, Børnelokker og U-lande. Ideen er, at børn selv ved at genkigge de let karikerede illustrationer kan genkalde sig historierne. Umiddelbart virker ideen kunstig og emnerne simplificerede. Jeg kan ikke forestille mig forældre eller lærere, der systematisk tager emne efter emne. Eller måske i værste fald dagens emne. Men på den anden side må man respektere, at bogen kan være en håndsrækning til forældre, der har vanskeligt ved at tackle denne side af forældrerollen. Til oplæsning og samtale fra 4-8 år.


Jyllands-posten

d. 30. Nov. 2000

By

By

Jane Flarup

d. 30. Nov. 2000