90 halvsides episoder er indeholdt i dette 10'ende udspil i sædvanligt udstyr i Vakse Viggo-serien. Som i det foregående hæfte er der tale om "tidlig" Viggo, årgang 1972. På dette stadium anesendnu kun konturerne til det mesterskab i visualiseret konstruktiv og især destruktiv situationskomik, som kommer til fuld udfoldelse sidenhen. Ved sammenligning er dette album relativt puritansk isine virkemidler: episoderne er stort set henlagt til forlaget og centreret omkring titelpersonerne, stærkt forenklet baggrundstegning, mindre dynamisk, mere pointeorienteret. Man savner frem foralt den detailrigdom og formelle frihed, som præger de senere hæfter, og som bevirker, at morskaben ikke blot afhænger af den enkelte pointes lattervækkende egenskab, men i nok så høj gradfremkaldes ved intens fordybelse i den fint beherskede kaotiske vej dertil. Anskaffelse på linie med nr. 9.