Det er vist tanken, at bogen her både skal være spændende, gribende og også give et strejf af historiens vingesus. Men resultatet er ikke vellykket og historiens eftermæle er både kulørt, utroværdigt og med en spænding, der ikke når ud over papiret. Tiden er omkring år 1000. Hovedpersonen er den 7-årige Magnus, som sammen med sin far og mor og en masse andre følger i Leif den Lykkeliges spor, og sejler fra Grønlands vestkyst med kurs mod Vinland. Efter en stormfuld tur rammer de præcis de huse Leif havde bygget, og som Magnus' mor har fået nøglerne til! Magnus er det eneste barn, og i skoven møder han indianerdrengen Maku. De lærer at forstå hinanden, kan udveksle lidt om hinandens liv, men indianerne er nordmændenes fjender, så børnene beholder deres viden om hinanden for sig selv. Et af højdepunkterne er da de sammen redder de en lille ulveunge (ikke noget vikinger ellers har for vane) og til sidst, hvor Maku redder Magnus' liv. Der er spredte bemærkninger om vikingekultur/indiansk kultur, men dybest set handler det om venskab på tværs af normale grænser. Illustrationerne er mere dekoration end egentlig beskrivende, og billedet med børnenes afsked i solnedgangen sætter et følelsesladet punktum. Højtlæsningsbog på grænsen til billedbog fra 5 år.