Vikingeskattens hemmelighed

En god, gammeldags eventyrroman, der leder lektørens tanker hen på drengetidens romaner om pirater, skatte, ballonfærd o.s.v. Året er 1927 og den norske rejsebogsforfatter Johs, hans13-15-årige datter Svanhild og den jævnaldrende nevø Knut drager ud på en rute, som, fortæller rygter, en vikingeflåde fulgte i 1108. Johs's mål er en skat, som vikingerne gemte i Abernes bjerg,langt oppe af Congofloden. Efter en farefuld rejse finder ekspeditionen Abebjerget, og en tur ind i bjerget bringer tanker om vor tids store eventyrfilm med Harrison Ford. Forsiden har de sammetendenser og sluttelig findes skatten inde i en grotte. Alle udgange er lukket. Bogen slutter og fortsætter i et bind, der er under udarbejdelse. Meget er overdrevet og usandsynligt, men det gørikke så meget. Spændingen og tempoet holder læseren fangen, og hovedpersonerne får en rimelig dybde. De mange bi-personer er ikke umiddelbart genkendelige som gode/onde, og her har forfatterensmange voksen-krimier sikkert værettil stor hjælp. Det er hans første bog for børn, nok mest til 11 -14-årige drenge. Let at læse og forstå og med en vel-researchet tids- og miljøskildring. Tilunderholdning og virkeligshedsflugt, i positiv forstand.

Read the full assessment

En norsk Indiana Jones! G.S., kendt fra flere gode voksenkrimier, har skrevet 1. del af den eventyrlige historie for især rigtige drenge fra 12 år om jagten på en vikingeskat. Klassiskedrengebøger f.eks. af Torry Gredsted dukker op i hukommelsen under læsningen af beretningen om, hvordan professor Hovland sammen med sin 12-årige datter og dennes fætter kommer på sporet af enskat. Efter start i Norge finder de på sidste side skatten inde midt i Afrika, så fortsættelsen må afventes med uforløst spænding indtil foråret! Spændingen spoleres ikke af det kendte plot medklassiske ingredienser og kendte persontyper - gamle kort, farlige oplevelser, ballonfart, fælder, ganske lidt kærlighed, fremmede lande, onde skurke af fremmede nationaliteter, kloge børn osv.Historien er velskrevet og underholdende med en undertone, der sine steder gør bogen til en herlig pastiche for den voksne læser, mens den samtidig er helt solidarisk med børnenes oplevelse afbogen som intenst spændende. Selvbogens tid er klassisk -1927-28 - en forudsætning for bl.a. de hvide pletter på Afrika-kortet, men måske også lidt forvirrende for de yngste læsere.

Read the full assessment